Faglitteratur om musikterapi med børn med autisme er omfattende og indeholder såvel kvalitative case-beskrivelser som kvantitative forskningsundersøgelser. I artiklen gennemgås faglitteraturen systematisk med henblik på at specifi cere musikterapiens effekt og virkemåder i forhold til denne målgruppe. Vægten ligger på børn med svær autisme, men litteratur om voksne højtfungerende personer med autisme inddrages også. Forskningslitteraturen viser, at det især er inden for områderne koncentration, visuel opmærksomhed, respons og initiativ, samt brug af stemme og tur-tagning, at musikterapi har en effekt. Case-litteraturen begrunder denne effekt med musikkens evne til at være redundant, anvendelse af imitation og responsfremmende teknikker (overraskelse etc.), fælles opbyggede samspilsformer, samt det temporale-interaktive element i improvisatorisk musikterapi. Ud fra en interaktionsteoretisk indfaldsvinkel sammenkobles effekten endvidere med, at den musikalske interaktion hjælper musikterapeuten til at fastholde et dynamisk udtryk, hvilket er afgørende i forhold til en klientgruppe, der ofte giver ´flad´ eller stærkt afvigende feedback.