I den danske kulturdebat har feltet "livsstil" næsten udelukkende været anvendt i forbindelse med ungdomskulturforskningen, der har ladet sig inspirere af Birminghamskolens arbejder. Det er i høj grad den franske kultursociolog Pierre Bourdieu´s fortjeneste, at spørgsmålet om livsstile og de dertil knyttede forestillinger om god og dårlig smag nu relateres til samfundsstrukturen i bred forstand. Det sker på en måde der provokerende bryder med vores vane- forestillinger om den kulturelle smag som noget absolut og næsten naturgivet. Bourdieu retter bl.a. et frontalt angreb på den i sit væsen politiske æstetik, der får selv venstreintellektuelle til at bidrage til et elitært kultursyn, i stedet for at arbejde for et ægte kulturelt demokrati, der respekterer befolkningens smag og kulturelle behov. Efter en intro- duktion til Bourdieu´s teori viser Michael Skovmand, Hvordan den kan anvendes i analysen af konkrete medieprodukter. "Hvordan kan folk finde på at kalde deres søn Brian? Er de slet ikke klar over, hvordan det placerer både ham og dem?" En universitetskollega. "Smag er afsmag". P. Bourdieu.